Aarø Naturø
Vi udvikler Aarø som naturdestination med nye faciliteter, bedre adgang og stærkere sammenhæng mellem Aarø og Aarøsund. Læs mere om udviklingsplanerne for området.
Det fremtidige fugletårn på Aarø Naturø. Visualisering: ARDESS.
Vi udvikler Aarø med respekt for naturen
Aarø har gennem de seneste år udviklet sig positivt – drevet af et stærkt lokalsamfund.
Med Aarø Naturø bygger vi videre på den udvikling. Målet er at gøre det endnu bedre at bo, besøge og opleve øen – med naturen i centrum og plads til både ro og fællesskab.
Projektet opfatter også udvikling i Aarøsund, med fokus på at skabe en bedre sammenhæng mellem fastland og ø, samt understøtte livet og aktiviteterne på begge sider af sundet.
Status på projektet
- Der er udarbejdet konkrete projekter for flere af anlæggene
- Anlægsprojektet for ankomstbygning og fugletårn forventes sendt i udbud i juni 2026
- Anlægsarbejdet forventes at begynde i oktober 2026 og stå færdigt i maj 2027
- Projektet afsluttes med en offentlig fejring i 2027
Det kommer der helt konkret til at ske
Den nye ankomstbygning bliver det første, du møder på Aarø. Her etableres et overdækket opholdsrum med udekøkken, formidling om natur og historie samt offentlige toiletter og faciliteter. Bygningen erstatter den nuværende servicebygning og bliver et naturligt mødested for både beboere og besøgende.

Den fremtidige ankomstbygning på Aarø. Visualisering: ARDESS.
En ny boardwalk/træbro forbinder Aarø havn med byen og skaber en tryg og overskuelig ankomst. Samtidig udvikles naturstier, der fører dig gennem øens landskaber og giver adgang til oplevelser væk fra vejnettet.
På Aarøs østkyst etableres et fugletårn, som bliver et nyt mål for gåturen. Herfra kan du opleve fuglelivet, nyde udsigten over Lillebælt og få et sted at opholde dig i læ for vind og vejr.

Det fremtidige fugletårn på Aarø. Visualisering: ARDESS.
Rundt på Aarø placeres seks punkter med stedsspecifikt indhold om natur, flora, fauna og kulturhistorie - formidlet til både voksne og børn. I Aarøsund er stedsspecifik formidling også under udarbejdelse.
Et samlings- og formidlingspunkt nær færgelejet, der formidler natur, historier, og introducerer til oplevelser i området.
Skal forbedre parkeringsforholdene i Aarøsund, skabe en naturlig overgang til at opleve området, og bidrage til at fredeliggøre Aarø, når besøgende kan lade bilen stå på fastlandet.
Oplev Aarø allerede nu
Aarø byder allerede i dag på masser af naturoplevelser året rundt. Du kan blandt andet opleve guidede ture, opleve marsvin og sæler eller deltage i aktiviteter for hele familien.
Se aktuelle arrangementer på www.haderslev.dk/detsker.
En naturø for fremtiden
Aarø Naturø skal fremtidssikre øen som både levested og turistmål. Vi udvikler med respekt for naturen og med fokus på at skabe gode oplevelser for både beboere og besøgende – nu og i fremtiden.
Projektet er støttet af Nordea-fonden med 8.619.988 kroner, mens Haderslev Kommune står for den øvrige finansiering.
Silja Krüger
Byplanlægger
Telefon: 23 43 55 34
E-mail: sikr@haderslev.dk