Du har rettigheder
Når du har kontakt med kommunen, har du nogle rettigheder. Det betyder, at vi som kommune skal lytte til dig og hjælpe dig, så du har det godt.
Hvad betyder det for dig?
Hvis vi skal træffe en beslutning, der handler om dig, skal vi lytte til din mening.
Hvis du har lyst, må du være med til møder der handler om dig
Når du skal tale med os, må du tage en voksen med, som du stoler på. Det kan være en forælder, en lærer – eller en fra Børns Vilkår.
Hvis du er fyldt 10 år, kan du i nogle sager klage over vores beslutning. Vi hjælper dig med at finde ud af hvordan.
Hvis du er fyldt 10 år og har samvær med dine forældre, kan du sig nej til samvær.
Hvis du ikke har det godt derhjemme, kan du selv bede om at blive anbragt.
Fra du er 10 år, kan du i nogle sager se, hvad der står i din sag hos os.
Når du fylder 15, skal du selv sige ja, før vi kan lave en aftale om hjælp til dig.
Kommunens ansvar
Vi har pligt til at:
- Sørge for, at du bliver inddraget i beslutninger, der handler om dig.
- Tilbyde dig hjælp og støtte, hvis du har brug for det.
- Fortælle dig om dine rettigheder og muligheder.