Gå til hovedindhold

Omlægningsplan for Haderslev Kommune

23 lokale treparter har udarbejdet omlægningsplaner på baggrund af kommuners input. Haderslev Kommune har bidraget til omlægningsplaner i tre lokale treparter. Her vises det samlede bidrag fra Haderslev Kommune.

Indhold

    Find omlægningsplanen på kort

    De tre lokale treparter i Haderslev Kommune har udarbejdet forslag til omlægningsplaner. Planerne er samlet i det, der er Haderslev Kommunes samlede omlægningsplan. Du kan se den samlede omlægningsplan i kortet nedenfor.

    Omlægningsplanen er et bud på, hvordan man med frivillig omlægning af landbrugsarealer vil kunne opfylde målene aftalt i Den Grønne Trepart. Principperne i planen skal godkendes i kommunalbestyrelsen inden udgangen af 2025.

    Omlægningsplanen viser potentialer eller idéer til mulige projekter. Det er frivilligt, om man som lodsejer ønsker at deltage. 

    Der vil løbende komme ændringer i planen i takt med projekt-idéerne bliver undersøgt nærmere.

    De input, vi har fået fra lodsejere, landbruget og naturorganisationer er indarbejdet i planen.

    Hvis du har bemærkninger til omlægningsplanen, kan du kontakte os på groentrepart@haderslev.dk

    Sådan bruger du kortet

    Klik på kortet for at aktivere det.

    I venstre side kan du finde forskellige værktøjer. Her kan du blandt andet vælge at få kortet vist i fuld skærm.

    Under kortet kan du tænde og slukke de enkelte temaer, hvis du ikke ønsker at se alle forslag på én gang.