Ombygning af krydset Grønningen/Vandlingvej i Haderslev
Haderslev Kommune ombygger krydset Grønningen/Vandlingvej for at forbedre sikkerheden i krydset.
Om projektet
Projektet omfatter ombygning af det nuværende firebenede kryds til to T-kryds, hvor Vandlingvej munder ud i Grønningen. Dette vil forbedre oversigten og tydeliggøre vigepligten.
Der vil også blive etableret krydsningsheller på både Vandlingvej og Grønningen for at skabe sikre krydsningsmuligheder for de bløde trafikanter.
Krydset er en såkaldt ”sort plet”, hvilket betyder, at det er et sted med en høj frekvens af trafikulykker. Ombygningen har til formål at reducere antallet af ulykker og forbedre sikkerheden i området.
Information om projektet
Bygherre er Haderslev Kommune.
Rådgiver er Rambøll.
Entreprenør er Freiberg Entreprenør.
Planlægning og projektering: januar-maj 2025
Anlæg: juni-november 2025
