Gå til hovedindhold

Dækning af kompensationsberettigede udgifter

Hvis du er forælder til et barn med handicap eller alvorlig sygdom, kan du være omfattet af muligheden for at få dækket
kompensationsberettigede udgifter
Fra 1. september 2025 er reglerne omkring merudgifter ændret til kompensationsydelse.

Indhold

    MitId Ikon

    Selvbetjening: Søg om dækning af kompensationsberettigede udgifter

    Hvis du er forælder til et barn med handicap eller alvorlig sygdom, kan du være omfattet af muligheden for at få dækket kompensationsberettigede udgifter

    Du får brug for:

    • MitID
    • Dokumentation fra Sygehus, læge, speciallæge eller andre
    • Dokumentation for udgiften

    Sådan gør du:

    • Klik på "Søg om dækning af kompensationsberettigede udgifter"
    • Log ind med NemID
    • Udfyld felterne
    • Vedhæft dokumentation
    • Send blanket

    Søg om dækning af kompensationsberettigede udgifter

     

    Ofte stillede spørgsmål

    Du har et hjemmeboende barn under 18 år, som har én af følgende;

    • En betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
    • En indgribende kronisk lidelse (dvs. en lidelse, som har alvorlige følger i dagligdagen og som normalt varer flere år)
    • En indgribende langvarig lidelse (dvs. en lidelse, som har alvorlige følger i dagligdagen, og som skønnes at vare mindst ét år).

    Kompensationsydelse udmåles ud fra dine sandsynliggjorte eller dokumenterede, nødvendige kompensationsberettigende udgifter. Det vil sige udgifter, du har grundet din funktionsnedsættelse, og som andre på samme alder og i samme livssituation uden funktionsnedsættelse, ikke har eller ikke har så høje udgifter til.

    Hvis du har sådanne udgifter, skal du tage stilling til, om du vil søge kompensationsydelse efter enten gruppe I eller gruppe II.

    De to grupper adskiller sig fra hinanden med hensyn til:

    • kompensationsydelsens størrelse
    • om udgifterne skal sandsynliggøres eller dokumenteres
    • hvilke typer af udgifter der kan tages med i sandsynliggørelsen eller dokumentationen. 

    Gruppe I

    For at få kompensationsydelse efter gruppe I skal du sandsynliggøre kompensationsberettigende udgifter på mindst 6.660 kr. om året svarende til gennemsnitligt 555 kr. om måneden (2025-niveau) - minimumsbeløbet. Alle typer af kompensationsberettigende udgifter kan her medregnes, uanset om udgifterne er løbende eller enkeltstående.

    Så snart det er konstateret, at de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter overstiger minimumsbeløbet, får du udbetalt et standardbeløb på 1.105 kr. pr. måned (2025-niveau) uden yderligere sagsbehandling.

    Gruppe II

    For at få kompensationsydelse efter gruppe II skal du dokumentere kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. om året svarende til gennemsnitligt 2.000 kr. om måneden (2025-niveau).

    Kun kompensationsberettigende udgifter, som er omfattet af en af følgende kategorier, kan tages med i dokumentationen:

    1. Kost- og diætpræparater
    2. Medicin
    3. Befordring og driftsudgifter ved befordring i egen bil
    4. Forhøjet husleje
    5. Fritidsaktiviteter
    6. Handicaprelaterede kurser      
    7. Beklædning
    8. El, vand og varme og 
    9. Øvrige kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte kompensationsberettigende udgift overstiger 15.000 kr. pr. år svarende til gennemsnitligt 1.250 kr. (2025-niveau) om måneden. 

    Når kommunen har konstateret, at de dokumenterede kompensationsberettigende udgifter overstiger det ovenfor nævnte beløb får du udbetalt et beløb svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter og i tillæg hertil et standardbeløb på 500 kr. om måneden (2025-niveau). Standardbeløbet på 500kr. kompenserer for mindre uforudsete udgifter i forhold til barnets funktionsnedsættelse.

    Du skal søge og have godkendt din ansøgning, inden du kan få hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter. Ved ansøgning skal du tage stilling til, om du ønsker at søge om hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter efter gruppe I eller II.

    Kommunen skal vejlede dig i forhold til din ansøgning, og vejledningen skal være tilpasset din konkrete sag. Vejledningen skal indeholde oplysninger om betingelserne for at få tildelt ydelsen efter gruppe I og II, og du skal vejledes om, hvorvidt du bør søge om hjælp efter henholdsvis gruppe I og II, baseret på de oplysninger om udgiftstype og -størrelse, som du giver til kommunen.

    Når du har ansøgt om kompensationsydelse efter enten gruppe I eller gruppe II, tager kommunen udelukkende stilling til, om du kan modtage hjælp efter den søgte gruppe. Hvis du har søgt efter gruppe II, vil kommunen dog, hvis den konstaterer, at der ikke er dokumenteret tilstrækkeligt med kompensationsberettigende udgifter efter gruppe II, men minimumsbeløbet for gruppe I derimod er opfyldt, uden yderligere ansøgning, udbetale kompensationsydelse efter gruppe I.

    Hvis du har fået bevilget kompensationsydelse efter gruppe I, kan du, hvis der efterfølgende sker ændringer i de kompensationsberettigende udgifter, fx. ved en stigning over grænsen til gruppe II, søge om hjælp efter gruppe II.

    Din indkomst har ingen betydning for, om du kan modtage hjælp til dækning af kompensationsberettigende udgifter. Kompensationsydelsen er skattefri

    Tilføj fra børn i slutningen: Hvis du har flere børn med omtalte lidelser, er det de samlede merudgifter for disse børn, der bruges ved beregningen.

    Skal der tilføjes det med oplysningspligten?

    Kommunen skal alene revurdere kompensationsydelsen, hvis du selv anmoder om det, fordi der er sket ændringer, eller hvis kommunen bliver opmærksom på eller får formodning om, at forholdene kan have ændret sig.

    Hvis du ikke længere opfylder betingelserne, stopper udbetalingen helt, og du modtager ikke hjælpen måneden efter, at dette er konstateret

    Du skal besvare alle relevante spørgsmål, idet dette vil lette vores behandling af din henvendelse, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 1.

    Efter retssikkerhedsloven § 11, stk. 2 har du pligt til straks at underrette kommunen om ændringer i de oplyste forhold vedrørende barnet og merudgiften.

    Forkerte eller manglende oplysninger kan medføre, at der rejses krav om tilbagebetaling af ydelsen, jf. servicelovens § 164. Derudover kan du – hvis du ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger – idømmes bøde efter retssikkerhedslovens § 12b eller straffes efter straffelovens § 289a.

    Vi registrerer de modtagne oplysninger og videregiver oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private virksomheder med flere, der har lovmæssigt krav på oplysningerne eller samarbejder med kommunen.

    Du har ret til at vide, hvilke oplysninger kommunen har om dig. Du kan kræve forkerte oplysninger rettet.

    Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

    Dækning af kompensationsberettigede udgifter udbetales efter Barnets Lov § 86

    Læs mere

    Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (dukh.dk)

    Åbningstider

    Fremmøde

    Mandag 10:00 15:00
    Tirsdag 10:00 15:00
    Onsdag 10:00 15:00
    Torsdag 10:00 17:00
    Fredag 10:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben

    Christian X's Vej 39, Indgang A, 6100 Haderslev

    74 34 10 54

    Telefontid

    Mandag 09:00 15:00
    Tirsdag 09:00 15:00
    Onsdag 09:00 15:00
    Torsdag 09:00 17:00
    Fredag 09:00 13:00
    Lørdag Lukket
    Søndag Lukket

    Lukket Åben