Keramik-hviskeleg på tværs af grænser lander i Haderslev
Den 18. maj åbner Ehlers Samlingen udstillingen “Transformationer i ler” for gæster. Udstillingen er resultatet af et grænseoverskridende keramik-projekt, som er støttet af Interreg Deutschland-Danmark og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Udstillingen åbnede i Christian Lassens Mindemuseum i Jardelund/Tyskland, hvor...
)
Projektbeskrivelse:
Transformationer i ler er et dansk-tysk projekt, der har undersøgt hvordan to museumsgenstandes form og funktion bærer på skikke og livsstile på begge sider af grænsen.
Projektet har fået form af en stafet, som er udgået fra Ehlers Samlingen i Haderslev (DK) og Christian Lassens Mindemuseum i Jardelund (D), med en genstand fra hver samling som afsæt. Den pågældende museumsgenstand blev sendt til en kunstner på den anden side af grænsen, som har fortolket den i en ny udgave.
Herefter har to yderligere kunstnere fortolket den foregående kunsters værk, som var det eneste de så. Første kunsthåndværker har altså lavet en parafrase over originalgenstanden, næste kunsthåndværker har fortolket parafrasen, osv. På den måde blev den oprindelige genstands egenskaber og kendetegn omdrejningspunktet og blev i løbet af hviskelegen undersøgt med forskellige kunstneriske blikke fra grænseregionen.