Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

Historien om Nordslesvigsk Hjulriderlag – en af Sønderjyllands første cykelklubber

Foredrag på Slesvigske Vognsamling, Simmerstedvej 1A i Haderslev, 21. september. Som vært for både en Tour de France-etape og VM i Mountainbike er 2022 cyklens år i Sønderjylland og ikke mindst Haderslev. Det gælder også på Slesvigske Vognsamling, hvor sommerens store særudstilling netop handler om cyklingens historie.

08. sep. 2022

Indhold

    Den 21. september kl. 19 tager historiker Nicolai Durafour så publikum tilbage til Sønderjylland i slutningen af 1800-tallet, hvor det legendariske Haderslev-Hamborg-cykelløb tiltrak både cykelryttere og tilskuere i stort tal. Foredraget vil især handle om den danske cykelforening Nordslesvigsk Hjulriderlag, som blev stiftet i Haderslev midt under den tilspidsede nationale strid.

    Slesvigske Vognsamling kl. 19, entré 40 kr. inkl. kaffe og kage.

    Tilmelding på e-mail milj@haderslev.dk eller tlf./sms til 40 31 16 17