Årets familieaftener ved Slesvigske Vognsamling er godt i gang
Årets familieaftener ved Slesvigske Vognsamling er i gang igen. I sidste uge var der familieteater og godt vejr.
)
Onsdag den 20. juli kl. 19.00 til 21.00 løber årets anden familieaften så af stablen.
Guitarist Simon Togsvig spiller Kim Larsen og andre danske klassikere, som alle kan synge med på. Der vil være gang i værkstedet, vognkørsel og kreative aktiviteter for børn.
Der kan købes grillpølser, øl, vand og kaffe og kage.
Entréen til udstillingerne er nedsat til 30 kroner, så der vil være mulighed for både at se særudstillingen ”Ud i friheden på to hjul – en udstilling om kvinder og cykling” og selve den store samling af vogne.