Gå til hovedindhold
Pressemeddelelse

9. klasser vinder 50.000 kroner til aktiviteter

9. årgang på Ungeuniverset i Vojens har modtaget 50.000 kroner fra Haderslev Kommunes trafikafdeling. De har lavet den bedste plakat i plakatkonkurrencen 2020.

12. okt. 2021

Indhold

    Hvert år gør Haderslev Kommune en særlig indsats for at forbedre trafiksikkerheden blandt de unge. Normalt inviteres alle 8. klasser i kommunen til en trafikcafé, men da det ikke var muligt udskrev kommunens trafiksikkerhedsgruppe i stedet en plakatkonkurrence med 50.000 på højkant til den gruppe, der kunne lave en plakat med det bedste råd til at forbedre trafiksikkerheden.

    Vinderne, der nu går i 9. klasse, fik i går overdraget checken på 50.000 kroner af trafiksikkerhedsmedarbejder Gorm Baagøe Andersen. Pengene skal bruges på at blive rystet sammen socialt, efter de har været hjemsendt længe i 8. klasse. Derfor skal de onsdag til Esbjerg for at høre Thomas Varberg. Derudover er der også penge til, at de kan lave forskellige teambuilding-aktiviteter på skolen.

    Vinderplakaten var lavet af Karoline, Mathilde og Lærke, der havde fokuseret på cykling og sikkerhed, da cyklen er et hyppigt brugt transportmiddel blandt eleverne.

    Plakaten er nu trykt i 100 eksemplarer og kommer op at hænge på kommunens skoler.

    Kontakt

    Trafiksikkerhedsmedarbejder

    Gorm Baagøe Andersen

    Telefon: 74342218

    E-mail: goba@haderslev.dk

    Kommunikationskonsulent

    Joan Løgstrup