Tilmelding til fællesspisning for tilflyttere
Den 21. maj er der fællesspisning for tilflyttere i Haderslev Kommune. Arrangementet er gratis.
Er du ny i Haderslev Kommune? Så inviterer vi dig og din familie til en hyggelig aften med fællesspisning og live musik i kulturhuset SG25. Her møder du andre tilflyttere og får en uformel introduktion til et af byens levende fællesskaber.
Arrangementet er gratis for tilflyttere, og der er 60 pladser i alt.
Tilmelding sker efter først‑til‑mølle‑princippet på flyttilhaderslev.dk Du er først endeligt tilmeldt, når du modtager en bekræftelsesmail fra bosætningskonsulent Melissa McCann Seeberg.
Hvis alle pladser bliver fyldt, opretter vi en venteliste. Ved afbud tilbyder vi pladsen til den næste på ventelisten i den rækkefølge, vi har modtaget tilmeldingerne.