Gå til hovedindhold

Kom gratis hjem til jul med julebussen

Igen i år gør Haderslev Kommune det nemt for studerende og unge, der bor ude, at komme hjem til jul. Den 22. december sender vi to julebusser afsted mod København, Odense, Aarhus og Aalborg og bringer de unge trygt hjem til familien i Haderslev helt gratis.

13. nov. 2025

Indhold

    Sådan kører busserne

    Julebusserne kører begge den 22. december 2025. Vi sørger for sandwich, vand og lidt juleknas undervejs, så turen bliver hyggelig og afslappet.

    Bus 1: København → Odense → Haderslev

    • Kl. 16.00 – Afgang fra DGI Byen, Ingerslevsgade, 1704 København V
    • Kl. 18.15 – Opsamling ved Odense Station, Dannebrogsgade, 5000 Odense (busparkering bag Nordfyns Bank)
    • Kl. 19.45 – Ankomst ved Rådhuset, Christian X’s Vej, 6100 Haderslev

    Bus 2: Aalborg → Aarhus → Haderslev

    • Kl. 16.00 – Afgang fra Aalborg Station, John F. Kennedys Plads, 9000 Aalborg
    • Kl. 17.45 – Opsamling ved Aarhus Rutebilstation, Sønder Allé, 8000 Aarhus (busparkering ved Street Food)
    • Kl. 19.30 – Ankomst ved Rådhuset, Christian X’s Vej, 6100 Haderslev

    Der plads til 55 personer pr. bus.

    Venteliste til bus 1 

    Bussen fra Aalborg og Aarhus er allerede fyldt op. Vil du skrives på vores venteliste, skal du sende en mail til memc@haderslev.dk, hvor du skriver dine kontaktoplysninger. Så kontakter vi dig, hvis der bliver en ledig plads.

    Sådan tilmelder du dig

    Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet, og din plads er sikret, når du har modtaget en bekræftelse. Sidste frist for tilmelding er den 15. december.

    Vi glæder os til at byde dig velkommen hjem til jul i det sønderjyske!