Gå til hovedindhold

Badning frarådes ved Aarø Sydstrand

Vi fraråder midlertidigt badning ved Aarø Sydstrand på grund af for høje værdier i badevandet efter weekendens kraftige regn.

29. jun. 2026

Indhold

    Vi har i dag modtaget en badevandanalyse, der viser for høje værdier i badevandet ved Aarø Sydstrand. Det skyldes højst sandsynligt overløb efter weekendens kraftige regn.

    Vi er i gang med at sætte skilte op på stranden, og vi har allerede taget en ny vandprøve, som vi forventer svar på senere på ugen.

    Som tommelfingerregel anbefaler vi, at man undgår at bade tæt på udløb til havet efter kraftig regn, da vandkvaliteten her kan være påvirket.

    Vi opdaterer siden, så snart vi har nye resultater af badevandet.