For kandidater til kommunalvalget
For dig, som er stillet op som kandidat til kommunalvalget den 18. november 2025. Her finder du de vigtigste informationer og tidsfrister, som du skal være opmærksom på.
Spørgsmål og svar
Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens § 84 og § 85 og privatvejslovens §§ 66 a – 66 b for valgplakater på private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Hvad er en valgplakat?
En valgplakat i vejlovgivningens forstand er en valgagitatorisk meddelelse på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2.
Valgplakaten skal være forsynet med navn, adresse, telefonnummer og e-mail på den person eller det parti, der har iværksat ophængningen.
Kræver der forudgående tilladelse for at ophænge valgplakater?
Reglerne betyder, at det ikke kræver en forudgående tilladelse at ophænge valgplakater. Partiet eller kandidaten skal blot overholde de nedenstående regler for ophængningen. Opsætning af valgplakater på private fællesveje på landet kræver dog altid tilladelse fra vejejer.
Hvornår må valgplakater ophænges?
Valgplakater må ophænges i forbindelse med folketingsvalg, kommunal- og regionalvalg, valg til Europaparlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag.
Valgplakater må ophænges i perioden fra kl 12.00 den fjerde lørdag inden valgdagen indtil 8 dage efter valget.
Ved folketingsvalg må valgplakaterne tidligst hænges op, når valget er udskrevet.
Valgplakater, der ikke er nedtaget fra onsdag den 26. november 2025, vil blive nedtaget af Haderslev Kommune på partiernes regning.
Hvor må valgplakater ophænges?
Valgplakater på statsveje og kommuneveje må ophænges på vejbelysningsmaster, vejtræer, hegn, elforsyningsmaster og på indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater.
Valgplakater på private fællesveje i byer og bymæssige områder må alene ophænges på master til vejbelysningen og master til brug for elforsyningen.
Hvor må valgplakater ikke ophænges?
- på eller over motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg,
- i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t.,
- i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign. på strækninger, hvor den tilladte hastighed midlertidigt er nedsat
til 60 km/t. eller derunder, - på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende
vejudstyr, - på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lignende,
- nærmere end 0,5 meter fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakaten,
- lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten,
- højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten,
- på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning,
hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed.
Endvidere fremgår det af vejlovens § 84, stk. 3 og privatvejslovens § 66 a, stk. 4, at valgplakaterne ikke må ophænges på en sådan måde, at de dækker for den autoriserede afmærkning, forstyrrer oversigtsforholdene på vejen eller i øvrigt er til fare for trafiksikkerheden.
Hvornår skal valgplakater nedtages?
Valgplakater, som er ophængt i strid med reglerne, skal nedtages inden for 24 timer, efter at vejmyndigheden har udstedt påbud om nedtagning.
Vejmyndigheden kan nedtage valgplakater, som ikke er nedtaget inden for 24 timer, efter at vejmyndigheden har meddelt påbud om nedtagning eller er ophængt uden for det tilladte tidsrum.
Vejmyndigheden kan også nedtage valgplakater, som er ophængt i strid med reglerne i vejlovens § 84, stk. 2-4, og privatvejslovens § 66 a, stk. 3-5, og som ikke indeholder de krævede kontaktoplysninger på den fysiske eller juridiske person, som har iværksat ophængningen af valgplakaten.
Valgplakater, som udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden, kan nedtages straks af vejmyndigheden eller politiet. Valgplakater, der er ophængt i strid med reglerne i vejlovens § 84, stk. 4, eller privatvejslovens § 66 a, stk. 3, vil som udgangspunkt udgøre en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden.
Vejmyndigheden skal herefter tage kontakt til ophængeren om at afhente den nedtagne valgplakat. Valgplakater, der ikke er afhentet senest 6 måneder efter valgdatoen, kan herefter destrueres.
Vejmyndighedens og politiets udgifter til nedtagning, opbevaring og reparation af beskadigede master, træer m.m. betales som udgangspunkt af ophængeren.
Vejmyndighedens afgørelser og dispositioner vedrørende valgplakater kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.
Valgbar til kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune er alle, der har valgret til kommunalbestyrelsen, og som senest mandag den 6. oktober 2025 opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelserne.
Der skal vælges 31 medlemmer til kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune
Opstilling til kommunale og regionale valg
Hvis du ønsker at få indflydelse på forholdene i kommunen eller regionen, kan du stille op
Du skal være valgbar for at stille op til kommunale eller regionale valg (kommunalbestyrelsesvalget eller regionsrådsvalget). Det betyder, at du skal opfylde nogle grundlæggende betingelser for at stille op og blive valgt ind i regionsrådet eller kommunalbestyrelsen. Man er automatisk valgbar, når man har valgret, det vil sige, hvis man:
- er fyldt 18 år
- har fast bopæl i opstillingskommunen/regionen og
- enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island, Norge eller Storbritannien eller uden afbrydelse har boet mindst 4 år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.
Personer, der er umyndige, har også ret til at stemme til kommunale og regionale valg.
Følgende personer har dog ikke valgret og kan derfor ikke stille op til kommunale og regionale valg:
- udlændinge, der er på tålt ophold
- udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c)
- udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b)
- udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf mv. idømt af en international straffedomstol.
For at blive valgt
For at blive valgt til kommunalbestyrelsen/regionsrådet må du ikke have fået en straf, der medfører tab af valgbarhed. Der er fastsat objektive kriterier for, hvornår man ikke er valgbar til kommunalbestyrelser eller regionråd på grund af straf. Udgangspunktet er, at man mister sin valgbarhed, hvis man idømmes frihedsstraf, eller hvis man ubetinget frakendes førerretten til bil.
Du mister dog ikke din valgbarhed, hvis der:
- er gået mindst 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet eller
bortfaldet.
Hvis du ønsker at opstille til valget, skal du først beslutte, om du vil:
- opstille alene
- opstille for et parti, der er repræsenteret i Folketinget
- opstille for en lokal borgerliste.
Alle, der opstiller til kommunale og regionale valg, opstiller på kandidatlister. Uanset hvordan du ønsker at stille op, skal du derfor udfylde en formular (kandidatliste) med en række oplysninger, som skal indleveres til formanden for valgbestyrelsen i den kommune eller region, du ønsker at stille op i. Kandidatlisten skal blandt andet have et navn (listebetegnelse).
Du kan få udleveret formularen til kandidatlisten af kommunen eller regionen alt efter, om du ønsker at stille op til det kommunale eller regionale valg. Du får samtidig udleveret en vejledning til, hvordan du udfylder formularen.
For at få godkendt din kandidatliste skal den anbefales af et vist antal vælgere (stillere) i den kommune eller region, hvor du vil opstille. Stillerne skriver her under på, at de ønsker, at kandidatlisten stiller op.
En kandidatliste kan anmode om at blive fritaget for kravet om at indsamle stillerunderskrifter. Det kan den, hvis kandidatlisten blev valgt ved sidste kommunale eller regionale valg og fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet 9 uger før valgdagen. Anmodningen skal indgives til valgbestyrelsen i kommunen henholdsvis regionen.
Så mange underskrifter skal en kandidatliste have
Kommunalvalg: Til kommunalvalg skal kandidatlisten skal have mindst 25 underskrifter for at kunne stille op. I Aarhus, Odense og Aalborg Kommune er mindsteantallet dog 50. I Københavns Kommune er mindsteantallet 150.
Regionalvalg: Til regionalvalg skal kandidatlisten have:
- mindst 100 underskrifter for at stille op i Region Nordjylland
- mindst 175 underskrifter for at stille op i Region Syddanmark
- mindst 200 underskrifter for at stille op i Region Midtjylland
- mindst 400 underskrifter for at stille op i Region Østdanmark.
Underskrifterne skal indsamles i et hæfte, som du kan få hos kommunen eller regionen. Hæftet med underskrifter skal indleveres sammen med kandidatlisten.
Det er en god idé at indsamle lidt flere underskrifter fra stillere end det antal, der som minimum kræves for at stille op. Nogle af stillerne kan siden have skrevet under på andre lister, være flyttet eller være afgået ved døden, og så tæller de ikke med i kandidatlisteanmeldelsen.
Hvis du har spørgsmål, kan du rette henvendelse til kommunen eller regionen, hvor din liste vil stille op.
Kandidatlisten skal indeholde:
- fulde navne på de kandidater, der stiller op for listen. Der skal mindst være 1 kandidat på listen. Der må højst være 4 kandidater mere på listen end det antal medlemmer, der skal vælges til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Kommunen eller regionen kan oplyse om antallet.
- oplysninger om kandidaternes personnummer, statsborgerskab, stilling og bopæl. Det kan være, at du eller flere af kandidaterne gerne vil have skrevet jeres navne på en særlig måde på stemmesedlen, fx hvis du gerne vil bruge det navn, du havde, før du blev gift, eller et mellemnavn. Så skal du skrive navnet i formularen, sådan som du ønsker, det skal stå på stemmesedlen.
- underskrifter fra alle kandidater skal fremgå af formularen/listen.
Kandidatlisten og hæftet med stillernes underskrifter skal indleveres til kommunen eller regionen senest 7 uger inden valgdagen (inden kl. 12). Du kan tidligst indlevere kandidatlisten 9 uger før valgdagen.
Kandidatlister, der ikke skal indsamle stillerunderskrifter, skal indlevere kandidatlisten senest 9 uger før valgdagen (inden kl. 12) og tidligst 11 uger før valgdagen.
Valgbestyrelsen skal godkende kandidatlisten
Kommunen offentliggør snarest muligt, efter at fristen for at indlevere kandidatlisten er udløbet, en liste over alle godkendte kandidatlister og de opstillede kandidater.
Inden da skal valgbestyrelsen i kommunen eller regionen godkende kandidatlisten og give den en bogstavbetegnelse, som vil stå på
stemmesedlen ud for navnet på kandidatlisten.
Kandidatlisten kan godt ønske at få en bestemt
bogstavbetegnelse, men det er valgbestyrelsen, der i sidste ende beslutter, hvilket bogstav
listen skal have. Det gælder dog ikke for lister, der stiller op for et af de partier, der kan
opstille til folketingsvalg. De partier har nogle faste bogstaver til folketingsvalg, som de
også kan bruge, når de stiller op til kommunale og regionale valg. Ingen lokallister kan bruge disse bogstaver.
Her kan du se en oversigt over valgresultaterne, stemmeprocenter og antal afgivne stemmer i de enkelte valgkredse for kommunal-, amtsråds-, regional-, folketings-, Europa-Parlamentsvalg samt folkeafstemninger fra 1999 og frem.