Høring af afgrænsningsnotat til miljøvurdering af Tiset Jagtcenter
Haderslev Kommune indkalder hermed til første offentlighedsperiode for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport (VVM) i forbindelse med udvidelse af Tiset Jagtcenter.
Haderslev Kommune har modtaget ansøgning om udvidelse af Tiset Jagtforenings skydebaneanlæg på Landbomarken 3a og 3b, 6510 Gram. Den eksisterende skydeanlæg har bl.a. bane til flugtskydning og en sportingbane. Anlægget ønskes udvidet med bl.a. riffel- og pistolbane. Det eksisterende anlæg er omkranset af volde op til 15 m. Det nye anlæg skal omkranses af jordvolde op til 17 meter.
Høringen har til formål at fastlægge hvilke emner, der skal undersøges i miljøkonsekvensrapporten. Hvis du har idéer eller forslag til indholdet af miljøvurderingerne, vil Haderslev Kommune gerne høre fra dig. Du kan indsende dine bidrag her nedenfor eller pr. mail til vvm@haderslev.dk senest tirsdag den 26. maj 2026.
De indkomne forslag vil blive vurderet og, hvis relevante, indarbejdet i den endelige afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten.
Se udkast til afgrænsningsnotat med bilag i de vedhæftede filer.
Høringsfrist
- 08. maj 2026 - 26. maj 2026
- 12:00 -23:59
Sådan behandler vi dine oplysninger
Når du indsender et høringssvar til Haderslev Kommune, skal du angive dit navn, adresse, mail og telefonnummer. Navn og adresse offentliggøres sammen med dit høringssvar, mens mail og telefonnummer er til intern brug. Læs mere om, hvordan vi behandler og opbevarer dine oplysninger på haderslev.dk/databeskyttelse.
Hvis en høring efterfølgende skal politisk behandles, vil dit høringssvar, navn og adresse desuden fremgå i et høringsnotat (bilag) på vores dagsordensportal: Dagsordener og referater - Haderslev Kommune.
Aktindsigt
Høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. Læs mere på haderslev.dk/aktindsigt.
Adresse- og navnebeskyttelse
Hvis du har adresse- eller navnebeskyttelse og dermed ikke kan bruge portalen, skal du sende dit høringssvar til teknikklima@haderslev.dk. Dit høringssvar vil stadig blive offentliggjort i høringsnotatet, men beskyttede oplysninger offentliggøres ikke.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, kan du kontakte os på teknikklima@haderslev.dk.
Indsend dit høringssvar
Har du en holdning til ovenstående høring, er du velkommen til at dele dine synspunkter med os her.