Screeningsafgørelse lokalplan 12-13 Boligområde ved Sønderbyvej 16a, Gram
I henhold til miljøvurderingslovens §10, er der foretaget en screeningsafgørelse om, hvorvidt lokalplan 12-13 Boligområde ved Sønderbyvej 16a, Gram er omfattet af kravet om miljøvurdering.
)
Planområdet er i dag omfattet af kommuneplanramme 12.10.BE.05 "Blandet bolig- og erhvervsområde Sønderbyvej Vest". Rammeområdets anvendelse er fastlagt til blandet bolig og erhverv i form af åben-lav boligbebyggelse, tæt-lav boligbebyggelse. erhvervsområde og butikker. Forventet lokalplan 12-13 er i overensstemmelse med Kommuneplan 2025 for Haderslev Kommune.
Lokalplanens formål er:
- at området udlægges til boligformål
- at sikre en visuel og æstetisk sammenhæng mellem erhvervsområde og
boligområde gennempassende beplantning, hegn og/eller arkitektoniske
elementer. - at minimere støj- og trafikgener fra erhvervsområdet, ved etablering af
støjbegrænsende foranstaltninger.
Planforslaget er omfattet af miljøvurderingslovens §8stk.1 nr.1. Projektet fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser og er derfor omfattet af bilag 2 pkt.10 b) Anlægsarbejder i byzone.
Planen vurderes dog ydermere være omfattet af §8stk.2. nr.1 idet planen fastlægger anvendelse af mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer.
I henhold til miljøvurderingslovens §10, er der foretaget en screeningsafgørelse om, hvorvidt lokalplan 12.13 er omfattet af kravet om miljøvurdering. Samlet vurderes det, at planforslaget ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet og er derfor ikke omfattet af miljøvurderingslovens krav om udarbejdelse af miljøvurderingsrapport. Afgørelsen samt klagevejledninger fremgår af vedhæftet miljøscreeningsafgørelse.
Relevante dokumenter
Screeningsafgørelse lokalplan 12-13 Boligområde ved Sønderbyvej 16a, GramKlagefrist
- 19. aug. 2025 - 16. sep. 2025
- 12:00 -12:00