Landzonetilladelse - Spånsvej 20 & 21, Grarup, 6100 Haderslev
Haderslev Kommune har givet midlertidig tilladelse til opstilling af tekniske anlæg og opbevaring af sediment i forbindelse med oprensning af Grarup Sø på ejendommen Spånshøj 20, Grarup, 6100 Haderslev, matr. nr. 69 Grarup ejerlav, Grarup og ejendommen Spånshøj 21, Grarup, 6100 Haderslev, matr. nr. 28 Grarup ejerlav, Grarup.
Landzonetilladelsen er givet efter Planlovens § 35, stk. 1.
I forbindelse med oprensningen af Grarup sø er der behov for en række tekniske anlæg på land. Anlæggene på land består af buffertank (åben container), vandtanke (3 LBC tanke), sandfilter (2 åbne containere), geobags (4 stk), polymeranlæg og generator
Geobags, sandfilter og vandtanke ønskes placeret på matr.nr. 28 Grarup Ejerlav, Grarup (Spånshøj 21)
Polymeranlæg, buffertank og generator ønskes placeret på matr. nr. 69 Grarup Ejerlav, Grarup (Spånshøj 20). Polymeranlægget placeres i eksisterende udhus på ejendommen.
Tilladelsen er gældende frem til 30. juni 2027.
Klagemulighed
Landzonetilladelsen kan påklages til Planklagenævnet i fire uger fra den dag, afgørelsen er offentliggjort.
Kredsen af klageberettigede og regler for indgivelse og behandling af klage fremgår af bilag 2 i denne afgørelse.
Klagefrist
- 16. okt. 2025 - 13. nov. 2025
- 12:00 -23:59