Høring af udkast til tilladelse efter vandløbsloven, samt dispensation efter naturbeskyttelsesloven, til etablering af sandfang i Tiset Bæk på matr. nr. 52, Tiset, Gram
4 ugers høring
I Tiset Bæk har man i en del år haft en del sandvandring. Og i den forbindelse ønsker Haderslev Kommune at etablere et sandfang i den øverste åbne del af Tiset Bæk, lige i den nordøstlige udkant af Tiset By.
Placeringen af dette er vurderet gunstig, da det afhjælper den mængde sand der aflejres inde i byen, og længere nedstrøms, ved at komme så tæt på primærkilden til sandet som muligt. Projektet vurderes at være et miljømæssigt godt tiltag, da de større og jævnlige, oprensninger undgås på længere strækninger, og derved sikres der bedre vilkår for både planter, smådyr og gydende fisk i Tiset Bæk.
Høringsfristen er 4 uger og udløber fredag den 16. oktober 2026.
Har du bemærkninger er du velkommen til at afgive dem nedenfor.
Relevante dokumenter
Udkast sandfang Tiset BækHøringsfrist
- 18. sep. 2026 - 16. okt. 2026
- 08:00 -23:59
Sådan behandler vi dine oplysninger
Når du indsender et høringssvar til Haderslev Kommune, skal du angive dit navn, adresse, mail og telefonnummer. Navn og adresse offentliggøres sammen med dit høringssvar, mens mail og telefonnummer er til intern brug. Læs mere om, hvordan vi behandler og opbevarer dine oplysninger på haderslev.dk/databeskyttelse.
Hvis en høring efterfølgende skal politisk behandles, vil dit høringssvar, navn og adresse desuden fremgå i et høringsnotat (bilag) på vores dagsordensportal: Dagsordener og referater - Haderslev Kommune.
Aktindsigt
Høringssvar er omfattet af reglerne om aktindsigt. Læs mere på haderslev.dk/aktindsigt.
Adresse- og navnebeskyttelse
Hvis du har adresse- eller navnebeskyttelse og dermed ikke kan bruge portalen, skal du sende dit høringssvar til teknikklima@haderslev.dk. Dit høringssvar vil stadig blive offentliggjort i høringsnotatet, men beskyttede oplysninger offentliggøres ikke.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, kan du kontakte os på teknikklima@haderslev.dk.
Skriv kommentar
Har du en holdning til ovenstående høring, er du velkommen til at dele dine synspunkter med os her.